igosda

Tænk så er det lige en uge siden vi kom hjem! Vi synes der er sket så meget. På trods af Emil ikke var helt tilfreds med vejret de første dage ( se fotos ) har han vendet sig til det og synes faktisk det er helt ok at være ude nu så længe det ikke blæser.

Der sker bare så meget med ham. Han har lært at gå i sine støvler og er faktisk selv ret stolt af det. Han synes det er vældig sjovt at skubbe klapvognen når vi er ude at gå og at lege i haven..bladene er rigtig sjove at kaste op i luften.

Vi var alle meget trætte, da vi ankom til Frankfurt. Emil sov ikke igennem i flyet fra Johannesburg til Frankfurt, det var noget meget underligt noget at ligge i en lift på væggen og være spændt fast og så ALLE de mennesker. Heldigvis faldt Emil i søvn i flyet til København, der var det os forældre der ikke kunne sove. Tænk det var lige om lidt at vi endelig var i Danmark med vores søn og vi var meget spændte på at mødes med vores familie.

Endelig blev kl 9.30 lørdag formiddag og vi kunne gå ud i ankomsthallen til en masse vinkende flag og glade ansigter,- tusinde tak til familien for en fantastisk modtagelse!!

I det hele taget har det været overvældende at komme hjem  Flag, blomster, breve, gaver, mad i fryseren og køleskabet… hvor dejligt med alle de mennesker der har sørget for at vi bare har kunne slappe af sammen alle fire og nyde vores start på Herluf trollesvej!!
Tusind tak for det skal I alle sammen have og I det hele taget skal ALLE have tak for de mange søde kommentarer her på bloggen, mens vi har været væk. Det har betydet meget for os. Vi vil forsætte med at lave indlæg på siden lidt endnu så I kan holde jer opdateret med Emils liv her i Odense i den første tid, hvor vi ikke er så udadfarende.

Som I kan se på billederne herunder nyder Emil sit nye hjem. Han nyder alt sit nye legetøj og den danske mad er også et hit. Han øver sig i at spise med gaffel og ske og drikke vand af en kop… meget spændende ting alt sammen.
Han har været i bad og plasket sin far helt til med vand, han har prøvet at børste tænder med tandpasta og spist sin første vitamin pille. Mange nye ting som han tager fat på med gå på mod. Det eneste han indtil nu ikke er helt tilfreds med er vejret! Han rynker munden sammen og kigger undrende op i himmelen… uha han fryser. Godt vi i det låne tøj har fundet både flistrøje, vinterstøvler, flyverdragt, hue og vanter. Tænk han er det første barn som vi har oplevet ligefrem at række hænderne op mod vanterne, når han ser dem. Men når han først er pakket godt ind suger han til sig af indtryk.

Heldigvis er Freja og han også rigtig gode venner. Freja startede med at give ham et slik i ansigtet og Emil kviterede med at kysse hende tilbage på munden

Det er ikke kun Emil der suger til sig af indtryk,  også os forældre er på hele tiden og nyder nuet og ikke mindst prøver at bearbejde de sidste 14 dage i Sydafrika. Der er sket mange ting og vi føler nogen gange at vi har været væk rigtig længe, så trætheden falder også over os når Emil er puttet.

Pillefingeren Emil er på vej til Danmark. Pas på mobiltelefoner, fjernbetjeninger, briller, løse tænder og diverse elektroniske dimser

Han er iført en fantastisk kulør, et stort smil – er bare for dejlig!!!

Det kan man også bruge mor’s armbånd til, når køreturen bliver for kedelig!!

Så er vi i gang med at pakke! Der er lige blevet en taske mere, så der er læs på!

I morgen tidlig er det forårsjævndøgn. Så krydser solen op over ækvator og dagen bliver længere end natten på den nordlige halvkugle og hernede er efteråret på vej. Det kan vi faktisk også godt mærke i dag, hvor det blæser lidt men stadig er varmt.

Vi glæder os rigtig meget til at komme hjem. Når vi er hjemme har Emil fatisk boet fire forskellige steder på fire uger. Det bliver rart at skal være i lang lang tid der hjemme.

I dag har vi været til det sidste officielle møde, nemlig på den danske ambassade. Her blev Emil udstyret med et midlertidig pas som han kan rejse hjem på. Så nu er vi klar til i morgen hvor vi vender næsen hjemad igen. Glæder os meget til at se jer!!!

I dag har vi været på safari. Vi blev hentet kl. 10 af Henry, som var en utrolig venlig og fortællende mand. Han var som trådt ud af en Indiana Jones film.

Han kørte os til “Rhino & Lion Nature Reserve” ca. en times kørsel uden for Johannesburg. Reservatet er på 1200 ha og er opdelt i et område med fredelige dyr og i områder med de farlige dyr. Hele reservatet er rigtig afrikanske savanne.
Turen i reservatet foregik i Henry’s luxus minibus. Alt sammen på børnenes præmiser! Emil hyggede sig. Han elsker at køre bil - han kigger ud af vinduerne, småsynger og pludre. Han så er det heller ikke dårligt at kunne sige som en løve.

Det blev en fantastisk oplevelse. Vi så en masse dyr, hvilket der ikke er nogen garanti for, fordi det er et stort område med højt græs osv.
Den største oplevelse fik vi i området med de farlige dyr. Her kom vi tæt på geparder, vilde hunde og ikke mindst løver. Både de orangebrune og hvide løver. Fantastisk at være så tæt på.

Den medbragte frokost blev indtaget i en hytte i et indhegnet område på savannen.

I går valgte vi at blive hjemme da Emil ikke får sovet sin eftermiddag lur når vi er på tur. Der sker alt for meget til at han kan sove i sin klapvogn.

Emils dag er bedst, når han kommer over i vores seng, når han vågner. Så ligger han og nusser først den ene af os i ansigtet og så den anden og vi ligger og snakker lidt. Så får han sin elskede flaske mælk og ved syv-tiden går vi ud og spiser lidt grød (som kokken har lavet til ham). Derefter tuller vi lidt rundt i  haven, gynger lidt og kigger på træerne og himlen. Ved 8.30 tiden er det tid til en formiddagslur og derefter har vi i dag læst i hans bog om løven, leget på sengen og i haven. Ved 11 tiden kommer kokken så ud med maden til de to små drenge og puha det var det grønne mos, hvor der er ærter i og det er altså virkelig ikke sagen. Han lukker fuldstændig sine øjne og laver kast op lyde. Men så forbarmede hans mor sig over ham og hentede et glas købe mad fra skabet..wauu og bagefter youghurt.

I går sov han fra 13 til 15 til eftermiddag. Moren sov ligeledes to timer i haven og fik lidt sol . Han var i super humør, da han vågnede. Efter lidt youhurt og the pakkede vi rygsækken med vand og  tog bærer selen på for at gå en tur op på bakken der ligge bagved Janes place. Der var super flot og udsigt ud over Johannesburg.

Da vi kom tilbage tog John en tur i den naturlige pool og Emil sad og plaskede med benene i vandet imens.

Aftensmaden var et hit… måske fordi Jane stod og smilede til ham samtidig??

Kl 19.10 sov Emil.

Vi voksne sad og snakkede tilknytning, pjatter og spiste hjemmebagt kage og is og var faktisk trætte ..det er hårdt at blive forældre samtidig med at solen skinder, maden bliver serveret og tøjet vasket og strøget…

Så er det allerede en uge siden at vi hentede Emil hos hans plejemor. Vi synes at vi har kendt ham længe.

Han er en glad lille dreng med et fantastisk smil i både øjne og mund. Han har et lyst og gladt sind og let til latter, men han kan også græde. Både en sød lille  kunstig klynkende “stakkels mig” gråd, når han ikke får sin vilje, keder sig eller ikke gider have tøj på samt rigtig gråd når han er ked af det. Det sidste er f.eks. når en af os går eller når han er overtræt og ikke vil puttes. Han vil gerne trøstes af os og bliver hurtig glad igen og han elsker at blive kysset.

Han er nysgerrig, men har behov for at have tryghed i os. F.eks elsker han at kravle rundt, men ikke længere væk end han lige skal vende sig om for at se hvor hans mor og far er. I mandags kunne han gå 3-4 skridt mellem to personer. Nu går han 10-12 skridt selv mellem møblerne i værelset. Han har armene strakt frem foran sig – det ser sødt ud.

I det hele taget har han en rigtig god motorik. Hos hans plejemor var der trapper, som han kravlede op og ned ad. Her på værelset kravler han op og ned af sengen og når han gør det vender han sig så benene kommer først. Derudover er han en stærk lille fyr, der trækker sig op i armene i f.eks. tremmesengen. Endelig elsker han når hans far kaster rundt med ham.

Han er også god til at kopiere. F.eks kopiere han de lyde vi laver

Emil elsker musik. Alt fra plastik legetøjets dåsemusik til jazz i radio når vi køre taxa og gospel da vi var i kirke. Han klapper og danser. Og så er der jo også lige Drala – den elsker han!! Når han skal sove synger vi Mester Jakob, men den må vi ikke synge på andre tidspunkter
Han har et godt sovehjerte. Han går i seng ca. kl. halv syv og sover igennem til ca. kl. seks. Derudover får han en formiddagslur og en eftermiddagslur.

Han spiser fint. Han har været vant til microovnsmad, f.eks. pasta og lasangeretter. Nu er han begyndt at få hjemmelavet mad i form af mos. Det skal han lige vende sig til (og hans far skal lige vende sig til farven på hans afføring). Han har også været vant til at få juice blandet op med vand og kan ikke lide rent vand, så nu får han Rooibos the.

Han er en pilfinger og elsker knapper og elektriske dimser, som f.eks kamera, computeren, fjernbetjeninger og far’s ur.

Han er så småt ved at lære sit navn. Han reagere som regel på det og en gang imellem slår han sig på brystet, når vi siger Emil.

Emil er rigtig glad for os og ved det er os der er hans nærmeste, men han søger også mod andre hvis de giver ham opmærksomhed, så det bliver rart at komme hjem og kun være os, så vi kan styrke tilknyttningen.

Som I kan høre er hans forældre rigtig stolte af ham

I dag har vi slappet af hele formiddagen. Det havde vi alle brug for!

I eftermiddags var vi på et afrikansk marked med alle mulige spændende ting.

I morgen skulle vi have været en tur til Soweto, men vi har valgt at blive hjemme og slappe af.

Så er vi i Johannesburg. Flyveturen gik rigtigt godt. Største problem var den unge mands utålmodighed. Det er ikke et hit at være spændt fast i en sele, når man er overtræt og ikke rigtig kan finde ro.
Heldigvis hjalp det at få en flaske mælk at falde i søvn på og så vågnede han faktisk først da vi skulle til at køre mod Janes Place.
Faktisk er vi fire nye forældre bare så stolte af vores sønner som virkelig er så gode til alt det nye de oplever.

Her hos Jane er alt meget anderledes end vi er vant til. Det er mere et slags hotel end et hjem, så vi skal lige vende os til at vi ikke skal lave noget selv overhovedet og at stemningen er en hel anden. 
Emil skal vende sig til det dejlige hjemmelavet mad. Her til aften fik han noget mos agtigt med en masse grøntsager, ris og kylling og det er altså noget andet end microovnspasta som han desværre ellers har være vant til i hans lille liv. Men super at han kan nå at vende sig lidt til andet mad.

I eftermiddags har vi leget i haven..perfekt at gynge og lege på græsset og Emil og Jacob har for første gange leget lidt mere rigtigt sammen. Vi har brugt meget tid på at vende os til det nye sted og især den nye seng var ikke et hit for den lille supermand. Håber der kommer lidt ro på her inden vi skal ud på den lange flyvetur hjem og igen et helt nyt hjem, seng og mad..det 4 sted på 14 dage… hans plejemor, Durban,  Joburg og til sidste Odense…

Men han er altså bare for lækker og så dejligt at han er så glad for at nusse, hygge, kysse med hans lille frø mund, synge, klappe og danse..og for hver dag går han flere og flere skridt med sine små arme rakt ud for at holde balancen.

Tænker meget på jer alle der hjemme og ikke mindst om det virkelig kan passe at I går rundt i lange bukser, jakker og huer – det bliver lidt svært at vende sig til efter 30 grader

I aften har vi grillet og drukket champagne sammen med Kristina og Morten (det andet adoptionspar) og vores værtspar Tracy og Damon. Det har været rigtigt hyggeligt.

I morgen middag går rejsen mod Johannesburg!

Så fik vi også lige oplevet de udfordringer vi vil komme til at stå overfor.

Mødet med Jenny (Emil’s plejemor siden september) i dag til frokost fik Emil helt ud af balance. Han var træt og samtidig blev han helt forvirret over hvem han skulle satse på - os eller hende. Heldigvis var vores rådgiver kvik til at se at vi skulle sige farvel til Jenny og tage hjem.

Men vi har brugt hele eftermiddagen på at få vores lille dreng glad igen. Det er han så nu!!! 
Men det fortæller lidt om hvorfor det er så vigtigt at vi skal arbejde med tilknytningen nu og når vi kommer hjem.

Nu er Emil vores. I formiddags var vi i retten her i Durban og nu er adoptionen officielt gennemført. Nu mangler vi kun et pas, hvilket sker  på torsdag når vi skal på den danske ambassade.

 
Det hele forløb stille og roligt og meget uformelt. Bagefter spiste vi frokost med medarbejderne fra Durban Child Welfare samt Emil’s plejemor siden september hvor han biologiske mor opgav ham. Hende har vi øvrigt også fået et billede af.

Vi er nu tilbage på vores værelse. Ligenu ligger Emil og sover på sin mor’s bryst

Klokken er blevet mange nu, men I skal ikke snydes for lidt om vores dag i dag. Men billederne må I have til gode, fordi vi skal være klar til morgen. Der skal vi i retten og her sker den endelige adoptionsoverdragelse. Så er vi formelt Emil’s forældre!

I formiddags blev vi hentet af kontaktpersonen hernede. Hun kørte os ud til den Township hvor Emil’s biologiske mor kom fra. Det var en meget speciel oplevelse. Bagefter kørte vi til downtown forbi hospitalet hvor Emil er født samt det herberg hvor hun boede med ham efterfølgende. Puha det var uhyggeligt.

Vi har lige (frivilligt) skrevet et brev til hende, hvor vi ønsker hende det bedste og lover at vi vil gøre alt for at tage os af det barn hun har bragt til verden.

Hertil aften har vi været til et gospel arrangement i en mindre kirke. Vi blev kaldt op til alteret og velsignet mens alle bad for os – meget bevægende og fantastisk.

Efter 11 timers søvn lukkede Emil sine øjne og mund op med et smil, hvor hans små hvide tænder skindede i mørket. Vi lå og hyggede alle tre i sengen i et godt stykke tid og Emil nussede vores kinder og holdt fast i vores hænder på skift.
Efter sin morgenflaske var han ikke helt tilfreds med at mor gik i bad så han kom med ud i bad meeen vand synes han altså ikke er helt trygt så hurtigt over til far som kunne tørre og nusse ham. (og som er blevet super til at skifte ble )

I dag er det sååå varmt – 30 grader og høj luftfugtighed (82 %) så allerede kl 8 var Emil færdig og klar til sin formiddags lur og det passede de nybagte forældre rigtig godt så efter næsten 2 timer på langs for os alle tre pakkede vi taske og tog til dagens oplevelse – uSharka seaworld – et stort marineland.

Vi ankom lige til det store delfin show – er du vild en kæmpe oplevelse – høj festmusik og delfiner der hoppede og sprang rundt og folk huejede og klappede og stemingen var helt i top. Emil sad trygt ved mor og kiggede og kiggede og klappede og klappede. Det er et meget spændende sted, som ligger lige ned til en stor surf strand – det indiske ocean – og med en flot og spændende udsigt.

Det har været en spændende dag for os alle. Dejligt for os to voksne at opleve det hele igennem VORES søns øjne og ikke mindst opleve at han er tryg ved os. Han holder øjne med os, han griner til os, han græder hvis han slår sig og er sulten eller træt og synes det er så dejligt at blive trøstet af os og ved at vi kommer med mad og drikke til ham Det virker nogen gange til at være for godt til at være sandt.. men han virker absolut ikke som om han tilpasser sig men er den han er på godt og ondt, så nu må vi se

Vi har set Emil stå og klappe på de kæmpe akvariers glas og smile over alt det han har set bag glasset. Vi har været med til at opleve hans første møde med sand ..det var lidt sært og meget underligt at det sad fast på fingerne pga varmen og vi har købt en håndtromme til ham med en zebra på ( stedet vi bor betyder Zebra på afrikansk) og set hans glæde ved den,.  Vi har set hans glæde ved alt det forskelligt plastikdimselegetøj med lyd der er her på stedet og som moren hader (som I ved kære kollegaer ). Det er SÅ dejligt altsammen og nogen gange meget uforståeligt. Lige nu sover han og vi har taget billeder af de første ti måder at sove på:-) og vi hygger med den anden lille nye familie. Det er rigtigt dejligt at have hinanden at dele denne oplevelse og så dejligt at mærke at vi har været igennem alle de samme tanker og oplevelser.

Det er næsten helt uforståeligt at vi skal hjem til kolde danmark igen men samtidig glæder vi os helt vildt til at komme tættere på alle jer dejlige mennesker der bare er her for os!!!

..og et ps. til Skrig…nej ikke set giraffer endnu men håber på at skulle på babysafari når vi kommer til Jo.burg så send bare Nannas sutter så aflevere jeg dem til giraffen på afrikas savane!!

Idag tog vi endelig beslutningen og vi var helt enige.

Og hvad skal han så hedde…  

Hans fuldenavn er: Emil Kwanele Almind Rønsholt

Der er vist lidt problemer med kommentarer i øjeblikket. De kommer ikke på siden men vi får dem, så skriv endelig.

Vi sletter video’en vi har lagt på fordi den fylder meget og  måske er det den der  giver problemer. Vi lægger en ny på snart!

Tusind tak for alle de mange hilsner!!!

Så er det blevet tirsdag aften. Dagen er fortsat lige så godt som det hele startede i går.

Det første møde var fantastisk. Al vores frygt for at han ville græde og ikke have noget med os at gøre blev gjort til skamme. Han er bare så nem og 1000 gange dejligere end på billederne.
Han smiler, griner og uddeler kys og går som aldrig før – uden sko. I dag fik han så sine første sko og så starter vi lige forfra, men det skal nok gå stærkt!  han virker lærenem, kopiere os og er ikke bange. Han er fantastisk!

Han kom i seng kl. 18.30 og sov til kl. 3.30. Der fik han en flaske hvor efter hans far legede med ham til han faldt siddende i søvn mens vi kiggede i en bog. Herefter sov han til kl. 7.30.  Formiddagen gik med hygge og en formiddagslur.

Han er en utålmodig lille gut en gang i mellem – der skal ske noget. Så om eftermiddagen var vi et stort shoppingcenter hvor vi købte shorts og sko.

Nu har han lige spist aftensmad og er ved at blive lagt i seng af hans mor.

Og så er der lige det med hans navn…  det kommer senere på aftenen Hvis ellers internettet vil!

Vi har haft en helt fantastisk dag i dag og alt er gået så godt og lige nu ligger han i sin lille seng på maven og snorker..lige som sin far

Kl 9.00 kom vores socialrådgiver og fortalte os lidt om Kwanele liv indtil han kom hos Jenifer – hans plejemor. Vi hørte også om hvordan de havde valgt ham til os og det var meget rørende og dejligt at høre at vi bare er blevet specielt udvalgt til ham. Der efter kørte vi en kort tur i retten for at få nogen papirer på at han er på vej til at blive vores lille dreng som vi skal have med os når vi går ud.
Og så kørte vi ud til ham!! Vi var meget spændte men egentlig også mere rolige end vi havde forstillet os. Vi glædede os meget til at se ham og til at se hvordan han reagerede da han så os.

Han sov da vi kom og Jenifer vækkede ham… han kiggede lidt fortumlet op men ret hurtigt kom han op til sin far og synes faktisk det var helt fint. Derefter rakte han sine små arme ud efter sin mor som han også accepterede… dejligt!!

Vi brugte meget tid med at lege med ham og de andre børn. Han følte sig meget speciel og vidste godt det var ham det drejde sig om. Han grinte og holdt sine små arme omkring os, charmede og var bare såå lækker.

Udover Kwanele boede der en pige på 19 måneder og en drenge på 10 måneder hos Jenifer. På et tidspunkt rakte pigen ud efter mig men det ville Kwanele ikke have – han skubbende hende væk… det var hans mor og ingen andre der skulle der op

Der er mange ting vi kunne fortælle og mange ting som vi bare har lyst til at I skal vide og være med i men puha der er så mange tanker der vælter rundt at det er svært helt at få styr på dem. Vi føler os meget meget heldige og glæder os over at han er der i morgen også!!!!

Så er klokken blevet kvart i otte og vi sidder sammen med Kristina og Morten på verandaen og har lige spist.

Turen herned gik som sagt fint. Onkel Kenneth hentede os kl. 15 og toget til CPH lufthavn var kun 5 minutter forsinket. I CPH lufthavn mødte vi Onkel Stefan der var på vej hjem fra Amsterdam.

København/Frankfurt gik også problemfrit. I Frankfurt mødtes vi med Morten og Kristina – rigtige søde mennesker som vi hygger os med – de skal også til Durban for at hente en søn på 8 måneder.

Efter lidt rod med pladser kom vi afsted med en Boing 747 mod Sydafrika. Der blev serveret lidt aftensmad klokken halv et – velbekom!
De efterfølgende 10½ timer fløj vi over Sahara, Ækvator, Juglen, Kalahari ørkenen. Fantastisk!! Faktisik er vi tættere på Australien og Sydpolen end Danamrk!!
Det var en lang tur og vi sov ikke alle lige meget, men faktisk mere end de hektiske pakkedage vi har haft.
Klokken 10 landede vi i Johannesburg. Meget positivt. En masse venlige mennesker. Og hver gang vi ser et barn omkring et år synker vi lige en ekstra klump.

Kl. 13 fløj vi videre mod Durban, som er en fantastisk havneby der ligger ved det indiske ocean. Mens vi lander kunne vi kigge ned og tænke dernede er vores søn.

Vi blev hentet af David som sammen med sin kone Tracy har IDUBE Bed & breakfast,  hvor vi skal bo. IDUBE ligger i et villakvarter ikke langt fra havet og er et rigtigt dejligt sted. Tracy og David er utrolige gæstfri og hjælpsomme!

Imorgen kl. 9 kommer den socialrådgiver der skal køre os ud til plejefamilien hvor Kwanele bor. Omkring kl. 10 (kl. 9 DK tid) skulle vi så ankomme og møde ham for første gang. Utroligt!!!

Hvis alt går godt får vi ham med i morgen !!!!

Så har vi pakket ud og fået skiftet til sommertøj – det er 30 ‘

Rejsen her ned gik godt uden problemer og vi er nu indkvateret på IDUBE. Det er bare et rigtigt godt sted med nogle meget søde og hjælpsomme værter.

Vi skal ned at handle nu, men regner med at skrive lidt mere senere

Vi glæder os rigtig  meget til stolt at vise vores søn frem til jer alle, men hvordan tager I bedst imod vores barn?

For at gøre vores hjemkomst som familie til en god oplevelse for alle, har vi samlet lidt gode råd til hvordan I bedst hjælper os i den første tid som familie.

I menu til højre har vi tilføjet et nyt punkt der hedder “Når vi kommer hjem…”. Her kan I læse lidt om hvordan I kan hjælpe os,  når vi kommer hjem.

SMS’er
Når vi tager afsted vil vi være glade hvis I vil benytte siden her til at sende beskeder til os og ikke SMS. Det jo er os der betaler for SMS mellem Danmark og Sydafrika og der skulle jo gerne være råd til mad til familiens nye medlem

Tusind tak for alle de søde ord her på siden, i SMS’er, mails og ikke mindst alle de tårer. Det er fantastisk at dele de her dage med jer og tænk det bedste er slet ikke kommet endnu!!!

Her er de sidste vi har fået!

Så kom vi lige op til overfladen et øjeblik og fik tid til at skrive her på igosda.

Det er meget hektisk lige i øjeblikket. Huset roder med alt fra kufferter, sommertøj, barnestol, take away mad og på tørrestativet hænger tøj i en størrelse som er helt uvirkelig   Freja er heldigvis for hende flygtet til Silkeborg ellers havde hun vist fået et hjertestop af alt det flytteagtige rod.

Næste øvelse er at styre Lise, så hun ikke pakker 4 kufferter. Puha

 Der kommer flere billeder senere

Kl. 9.45 blev vi ringet op af AC Børnehjælp, der kunne fortælle at vores søn venter på os i Durban!!!
Han er født d. 10. januar 2009 – på vores bryllupsdag – dvs. han er lidt over 13 måneder!!
Han er 79cm høj og vejer 11 kg. Hans navn er Kwanele.

HAN ER BARE FOR FANTASTISK DEJLIG!!!!!!!

Vi skal rejse om fire dage, så vi har lidt travlt

Der kommer flere billeder senere i dag!!..

AC har på deres hjemmeside samlet en række søde og skarpe iagttagelser omkring adoption fra børn. En af dem lyder:

Alba er knap tre år gammel og født i Nigeria. Hun er ude at køre med farmor og farfar. Samtalen går på, hvordan det nu egentlig er med familierelationerne? Det er lidt svært at forstå, at farmor er mor til far, for farmor er jo bare farmor! Alba (der er ved at have godt styr på det der med adoption) filosoferer lidt, og så kommer spørgsmålet til farmor:  ”Hvor har I egentlig hentet far henne?”

Se flere på AC hjemmeside. Klik her!

Så blev der to børn klar til adoption til par nr. 5 og par nr. 13.  Det må betyde at vi uofficielt er nr. 13

Vi er snart så færdig som vi kan blive inde på børneværelset …..lige nu venter vi bare på at dragkisten bliver tør efter den sidste gang maling og så kan vi faktisk ikke finde på mere derinde..eller jo det  jeg  kunne jo nok sagtens :-) men men må jo også vente til vi ved lidt mere om guldklumpen.

.

Hvad er det nu lige vi venter på?  Et barn selvfølgelig, men hvad er det helt præcist der skal ske…

Det første er et telefon opkald fra Tina (vores kontakt hos AC Børnhjælp), der skal fortælle at der er et barn til os! Hun ringer til John og herefter må arbejde være arbejde for nogle timer, fordi så skal vi sammen hjem og åbne den mail som hun sender.
Mail indeholder:

• Grundig lægeerklæring med oplysninger om alder, almentilstand, helbredsoplysninger, psykologiske oplysninger, vaccinationer etc.
• Beskrivelse af barnets udvikling under sit ophold på børnehjem
• Masser af farvefotos
• Resultat af børnenes test for HIV + Hepatitis B + tuberkulose
• Dansk børnelæges vurdering af barnets helbredsoplysninger

Herefter skal der pakkes, bestilles billetter, købes de sidste børneting osv osv.  Vi får ca. 1-2 uger fra vi får at vide der er et barn til vi skal rejse.

Dernæst venter noget der må blive vores livs rejse!!!

Familien Marhauer Thomsens har på deres hjemmeside en fantastisk beskrivelse af deres “hente-rejse”. Den fortæller alt om hvad der venter os. Læs den her

Så er Sydafrika ventelisten opdateret og vi er nu officielt nr. 17! 
…og det er vi så ikke helt, fordi der allerede er to par (nr. 6 og 14), som har fået børn på den ny-opdaterede liste, så reelt er vi nr. 15!

Nyhed fra AC Børnehjælps hjemmeside

Pga. af sygdom vil ventelisterne desværre ikke kunne forventes at blive opdateret i dag fredag d. 12-02. Ventelisterne vil blive forsøgt opdateret i løbet af weekenden og senest på mandag d. 15.

AC Børnehjælp beklager  meget denne udsættelse, da vi godt ved at opdateringerne er af stor betydning for vores adoptanter.

Nyhed fra AC Børnehjælps hjemmeside

I en tid hvor ventetiden på flere ventelister er uendeligt opslidende for vores familier, er det særligt glædeligt, vi i disse dage modtager papirer på ekstraordinært mange børn.

Vi kan ikke løfte sløret for, fra hvilke lande børnene kommer fra, da flere af dem ikke er bragt i forslag endnu. Det vil som sædvanligt fremgå her på hjemmesiden i den takt, ansøgerne bekræfter, at de ønsker at adoptere barnet. Men dejligt er det, at rigtig mange drenge og piger bliver sønner og døtre til vores ventende familier i disse dage.

AC har meldt ud af de opdaterer Sydafrika ventelisten allerede på fredag d. 12. og ikke som normalt d. 15. i måneden.  Det bliver spændende at se den nye liste med os blandt de 20 første!!

Så er det femte barn klar til adoption!  Par nr. 6 var de heldige!

Så blev det par nr. 2 på listen tur til at få barn. Det var det 4. barn siden sidste opdatering af listen d. 15. januar.

Så blev det tredie barn klar til adoption i denne måned. Denne gang var det par nr. 5 på listen, som var de heldige!!!

Freja er lige ved at godkende den nyopsatte siddepose-gynge i værelset, som nu er ved at være klart efter at det sidste værktøj blev ryddet væk i weekenden.

Vi har også været ude og kigge på klapvogn, baby-alarm og en masse andre ting, så vi ved hvad vi gerne vil have, når vi får barn i forslag.

   .

AC har udsendt statistik for de børn, der blev hjemtaget fra Sydafrika i 2009

I alt blev der hjemtaget 55 børn i 2009

Der var 33 drenge og 22 piger

34 børn var under 1 år
11 børn var mellem 1 og 2 år
4 børn var mellem 2 og 3 år
6 børn var over 3 år

Blandt de hjemtagende børn var der 2 søskendefolke á 2 børn og  1 søskendefolk á 3 børn

Så blev der endnu et barn klar til adoption. Denne gang var det par nr. 10 der var de heldige!

Vi har lige tømt vores postkasse og der var et brev fra AC Børnehjælp med bl.a. følgende indhold:

“Det er mig en glæde at kunne meddele jer, at jeg idag (22/1) har sendt jeres færdiggjorte ansøgning til Impilo i Sydafrika. Vi forventer nu at næste skridt i sagen vil blive, at der bringes barn i forslag til jer fra Sydafrika”

Det betyder at vi kom ind i top20 efter dem som fik barn i går (jf. indlæg 22/1). Altså er vi nu rykket syv pladser frem fra nr. 27 til nr. 20.   
Og det betyder også at vi nu er med i vurderingen hos Impilo, når der kommer børn.
Det mest sandsynlige er at de vælger dem der ligger højst på listen, men muligheden er tilstede. Desuden vil vi efterhånden som der kommer børn rykker op ad listen.
Ventetiden er ifølge statistikken i gennemsnit ca. 15 uger. Det dækker over fra én uge til ét år.

Impilo er AC Børnehjælps samarbejdspartner i Sydafrika, der står for det administrative og matcher børn med mulige adoptiv forældre  i samarbejde med børnehjemmene og de private plejefamilier.

Så kom der gang i adoptionen igen Det første barn er bragt i forslag til nr. 7 på ventelisten. Mon ikke der i næste uge kommer flere og så bliver det spændende at se, hvornår vores papirer bliver sendt af sted.

På TLC børnehjemmets webside er det muligt at se navnene på de børn, som opholder sig hos dem lige nu. Et af dem kan være det barn vi får i forslag!!  Klik her

I søndags havde vi besøg af Stephanie som har arbejdet som frivillig hos TLC i oktober og november. Hun kunne fortælle en masse gode ting. Forholdene er meget gode. Børnene får masser af omsorg og pleje og som et godt eksempel på forholdene hos TLC får de skiftet sengetøj hver dag (det er mere end hvad jeg får ).
Stephanie viste os også billeder fra hendes ophold og bl.a. så vi nogle af de børn hun skønnede vil blive klar til adoption i løbet af året!!!

Information modtaget fra
Tina Aebeloe Schwendson fra AC Børnehjælp

Kære alle på ventelisten til Sydafrika.

Sue fra IMPILO har netop meddelt, at der vil være en pause i formidlingen på mindst 4 uger cirka fra den 11/6 til den 11/7 2010. I dagen op til, vil der måske også være mindre aktivitet. Den primære grund er forventningen om at flypriserne vil være tårnhøje, samt at det vil være næst op til umuligt at få fat i billetter på kort frist, samt at alle i Sydafrika er blevet bedt om at holde så meget ferie som muligt i den periode, hvor for eksempel også skolerne holder lukket.

IMPILO mener dog, at det ikke vil påvirke formidlingen totalt set, idet de blot vil forsøge at være mere effektive resten af året.

 Mange virker bekymret over at vi endnu ikke har modtaget matchninger fra Sydafrika her i januar, der er ingen grund til at være bekymret, det er helt normalt at det først er i slutningen af januar de først matchninger kommer.

Det skal nok blive et godt år for Sydafrika formidlingen.

Så er ventelisten opdateret og på trods af at der kun blev accepteret ét barn, der var i forslag rykkede vi tre pladser frem. Nu er vi nummer 27. To par er forsvundet fra listen.

Der er i øjeblikket sommerferie i Sydafrika og det betyder at formidlingen først for alvor kommer i gang igen i februar. Men børnene er der!!

Så er ventelisten opdateret igen. Der er blevet matchet tre børn siden 15. november og vi rykkede én plads frem til nr. 30 – det var som ventet.

Ellers fik vi sendt alle papirerne af sted i lørdags og vi har i dag snakket med Tina Schwendson fra AC og hun fortalte at papirerne allerede er sendt til udenrigsministeriet for at blive legaliseret. Det tager normalt knap 14 dage. Herefter er de klar til at blive sendt..

Det bliver derfor spændende at se hvor mange børn der kommer den næste måned. Det er nemlig afgørende for at vi kommer ind i top 20 og derfor får sendt papirerne af sted. Vi forventer ikke mange børn idet der er sommerferie i Sydafrika nu og det betyder at hele stats administrationen holder ferie, men det gør børnene jo ikke, så når ferie er slut er der helt sikkert børn klar igen!!

Information modtaget fra
Tina Aebeloe Schwendson fra AC Børnehjælp

Kære alle på Sydafrika ventelisten.

Jeg fik rigtig mange spørgsmål ved november månedens opdatering af ventelisten, hvor mange ikke kunne forstå hvorfor de ”kun” er rykket 3 pladser, når der er accepteret 5 børn. Grunden var de to ansøgninger der blev sendt til SA uden om puljeventelisten, hvilket var omtalt i nyhedsbrevet.

Ved denne opdatering kan jeg forudse at mange igen vil spørge hvorfor nogle kun er rykket 2 pladser når der er accepteret 3 børn, grunden er her at en ansøgning med en godkendelse til søskende er sendt til SA uden om kvoten på 20. Det vil sige at vi lige nu har 21 sager i Sydafrika og de familier som har stået foran denne familie er kun rykket 2 pladser.

 Ud over dette er der også en del der spørger hvorfor de ikke rykker når der accepteres børn? Grunden er her, at der altid står et antal familier i en slags venteposition pga. forskellige årsager, så ofte sendes der en ny ansøgning til Sydafrika, som står efter dette antal af familier i ”bero”, hvilket så er grunden til at disse sager står stille på ventelisten = ikke rykker sig når et barn accepteres.

Rigtig mange vil gerne have mig til at estimere, hvornår deres ansøgning sendes til Sydafrika, det er jo forståeligt nok, men faktisk ret svært. Der er to ukendte faktorer, antallet af børn der accepteres, set i forhold til antallet af bero sager der langsomt aktiveres som tiden går.

Jeg sender altid den ældste ansøgning der er parat hver gang ét barn accepteres. I skal regne med at der går cirka 14 dage fra jeg modtager alle jeres dokumenter til ansøgningen er færdig legaliseret (såfremt alt går glat), så det at dokumenterne er modtaget her hos mig, er ikke ensbetydende med at sagen nu er i ”spil” i forhold til udsendelse.

Det hænder at IMPILO beder om en ansøgning med en godkendelse til et ældre barn eller til søskende, så er der mere end 20 sager i SA, (hvilket så kan betyde at I rykker den ”forkerte vej” på ventelisten, men i praksis har det ikke nogen betydning i forhold til udsendelse af jeres sag).

Så er listen opdateret pr. 15. november og der er ikke noget nyt. Der blev formidlet 5 børn siden sidste måned. Hverken os eller de 10 som ligger foran os er kommet ind i top20. Så vi er stadigvæk nr. 31. Vi vidste selvfølgelig godt at vi ikke ville rykke ind i top20, men det er lidt overraskede at de 10 foran os ikke er klar til at få sendt deres papirer til Sydafrika. Men når vi er klar til 10. januar sker der noget.

Til gengæld er der kommet Nyhedsbrev fra AC med lidt spændende statistik på 2009

Her kan I læse at::

* 2 ud af 3 af de børn som er kommet i år er drenge.

* 77% af børnene er under 1 år. 18% er mellem 1 og 2 år og knap 5% er mellem 2 og 3 år

* Gennemsnitlig ventetid fra ens papirer bliver sendt af sted til at man får et barn i forslag er 15 uger. Nogle har ventet én uge, andre ét år!!!